SK Aarhus tager imod hajerne

28-10-2011

Af Anne Abrahamsen

Lørdag eftermiddag spiller hajerne igen kamp. Denne gang skal de en tur til Aarhus, hvor SK Aarhus venter i Vejlby-Risskov Hallen.

Kampen er endnu en vigtig brik i kampen om at komme op blandt de seks øverste i tabellen. Lige pt. indtager aarhusianerne sjettepladsen med to point mere end Aalborg DH, så de to point der er på spil i morgendagens kamp, må meget gerne komme med i bussen hjem til Aalborg efter kampen. Jeg er også overbevist om, at hajerne føler, at de har noget at revanchere, efter det ærgerlige nederlag til Slagelse. Men pigerne fra Aarhus har fået en udemærket sæsonstart og vil sikkert gøre alt, for at forsvare den sjetteplads som giver adgang til slutsspillet - så jeg tror og håber, det bliver en spændende kamp i morgen.

Desværre var der ikke tilslutning nok, til at THE SHARKS kunne sende en bus afsted til Århus i morgen - men god kamp til jer som alligevel tager derned og ser kampen.

Ultimate Web