Sponsorer

BESØG VORES SPONSOR

WWW.ULTIMATE-WEB.DK

Overraskelsen udeblev

03-09-2011

"Denni" Bajic scorede fire gange mod sine gamle holdkammerater og delte dermed topscorerværdigheden med Sabine Pedersen. Foto Aalborg DH

Af Anne Abrahamsen

Kampen startede ikke helt som håbet for hjemmeholdet med de mange nye hajer på holdkortet.
-Jeg synes vi starter lidt nervøst, men at vi står godt i forsvaret, er Søs Søbys kommentar til 1. halvleg. Som Søs er inde på, fungerede forsvaret godt, og Ana Vojcic stod også fint i målet. I den anden ende af banen var det værre.
Hajerne forsøgte, at skyde sig igennem gæsternes forsvar, men de fleste skud endte i de randrusianske parader, og de skud som kom igennem forsvaret, havde Chana Masson godt fat i. Dette angrebsspil gjorde, at hajerne kun havde scoret 5 mål, da der blev fløjtet af for 1. halvleg, imens gæsterne havde scoret 13.

Bedre angrebsspil i 2. halvleg
2. halvleg startede bedre, set fra hjemmeholdets synspunkt. Angrebsspillet fungerede bedre, og mange af skuddene gik også i mål. Især Signe Sjølund viste med et par hurtige mål, glimt af noget af det hun kan.
Også en anden ny haj, nemlig "Denni" Bajic, fik sendt nogle bolde i kassen. Hun blev sammen med Sabine Pedersen topscorer for hjemmeholdet. Bajic og Sabine scorede hver 4 mål.
Hajernes forbedrede angrebsspil gjorde, at gæsternes føring skrumpede til 4 mål, inden Randers igen trak fra i slutfasen. Søs Søby opsummerer kampen således; 
- Jeg synes, vi viser en stor gejst, men vi må bare indse, at Randers var bedre end os i dag
.

Lad os håbe, at aalborggenserne tager denne gejst og de gode momenter i spillet med videre, og bygger videre på dem i de kommende kampe.

 

Målscorere for Aalborg DH:

Dzenita Bajic 4, Sabine Pedersen 4, Signe Sjølund Pedersen 3, Stine Jørgensen 3, Alette Stang Andersson 2, Rikke Ebbesen 2, Arna Sif Palsdottir 1 og Iben Due 1.

Ultimate Web