Sponsorer

BESØG VORES SPONSOR

WWW.DUPPENBINGO.DK

ADH tabte stort

11-09-2011

Af Anne Abrahamsen

Kampen udviklede sig ikke som håbet for Aalborg DH. 1. halvleg var forholdsvis lige en stor del af tiden, i hvert fald på måltavlen. Hjemmeholdet gik til pause bagud med 2 mål. At målforskellen ikke var større, var i høj grad Ana Vojcic's fortjeneste - i den anden ende af banen endte mange skud på stolperne eller helt udenfor målrammen.

2. halvleg blev et mareridt for hajerne. Der var meget lidt der fungerede, både forsvars- og angrebsmæssigt og samtidig steg gæsternes niveau - specielt viste Sandra Toft og Kristina Kristiansen, hvad de står for, og også Mette Gravholt gjorde det godt. Dette gjorde tingene mere end svært for hjemmeholdet.

Skuffet ADH-fighter

At det spillemæssige ikke fungerede, var egentligt ikke var det værste - og det var heller ikke selve spillet, en meget skuffet Ana Vojcic lagde mest vægt på efter kampen.
Ana, som af publikum blev kåret som kampens ADH-fighter, vidste
næsten ikke, hvad hun skulle sige, da THE SHARKS spurgte ind til begivenhederne på banen, men hun fik dog sagt:
- Vi kæmper ikke nok, og vi står ikke sammen - jeg synes det var en dårlig kamp, specielt i 2. halvleg!

Det var utroligt ærgeligt, at hajerne ikke viste den gejst i dag, som ellers er kendetegnende for holdet. Man kan dog håbe og tro, at det var en éngangsforestilling, så vi igen til næste kamp, får en flok hajer, der kæmper r.... ud af bukserne, at se.

 

Aalborg DH - Team Tvis Holstebro 24-36 (16-18)

Målscorere for Aalborg DH: Alette Stang 5, Stine Jørgensen 4, Signe Sjølund 4, Lise Knudsen 2, Dzenita Bajic 2, Katrine Poulsen, Nicoline Skals 1, Sabine Pedersen 1, Adrienn Bognar 1, Arna Sif Palsdottir 1, Rikke Ebbesen 1.

Målscorere for Team Tvis Holstebro: Kristina Kristiansen 11, Mette Gravholt 8, Anna Loerper 4, Iwona Niedzwiedz 4, Thorey Rosa Stefansdottir 3, Louise Burgaard 2, Ann Grete Nørgaard 1, Rut Jonsdottir 1, Sophie Blichert-Toft 1, Kathrine Heindahl 1.

Udvisninger:
Aalborg DH: 3 x 2 minutter
Team Tvis Holstebro: 3 x 2 minutter

1247 tilskuere i GIGANTIUM Arena

Ultimate Web